Projekbeskrivelse

Autocamperferie i Australien!

Hvis du går og drømmer om en skøn rejse i Australien med frihed og åbne horisonter, så er et godt og langt roadtrip i en lækker autocamper en rigtig god ide! Vores samarbejdspartnere “down under” leverer campere af høj kvalitet og lige i den udgave og størrelse, som du har brug for.

14 dage og 4.500 km i autocamper gennem fantastisk, australsk natur gennem South Australia og Nothern Territory fra Adelaide i syd til Darwin og Timorhavet i nord. På vejen besøger I bl.a.  Clare Valley, Wilpena Pound, Kings Canyon og Cutta Cutta Caves naturparken. Storslået natur og langstrakte, varme veje – et helt igennem australsk eventyr!

Bestil din autocamperferie i Australien her

Se alle Kør selv-rejser i Australien

PRISER OG VARIGHED

  • Pris: fra ca. kr. 3.000 pr. person/uge. Prisen afhænger af campertype og -størrelse samt sæson. Der kan opnås store rabatter ved at bestille i god tid.

  • Varighed: Minimum 14 dage

  • Rute: Adelaide til Darwin, i alt 4.566 km

  • Bedste rejsetidspunkt: April – November

REJSEPLAN

autocamper i australien - www.rejsecenterdjursland.dkJeres autocamperferie i Australien starter straks efter afhentning af camper. I tager en rute nordpå via Main North Road til Clare Valley. Clare Valley er centrum for områdets mælkeproduktion, men er også kendt for sin Riesling. Der er mange overnatningsmuligheder i byen, fra B&B til luksushoteller.

Benyt lejligheden til at smage områdets fine vine på et af de mange steder mellem Auburn og Stanley Flat på den anden side af Clare.  Tag også en tur på den berømte Riesling Trail. Mange af overnatningssteder tilbyder cykeludlejning.

roadtrip www.rejsecenterdjursland.dkKør fra Clare til Melrose, der er den ældste by i Flinders-bjergene. Byen ligger ved foden af det imponerende Mount Remarkable og er et must for såvel bush-vandrere, cyklister, ornitologer som historieinteresserede. Fortsæt til Port Augusta om eftermiddagen, og overnat der.

Hvis I ankommer tidligt nok, kan I besøge Wadlata Visitor Centre og Arid Lands Botanic Gardens inden middagen, der med fordel kan indtages på en af de store pubber i Port Augusta.

Kænguruer - www.rejsecenterdjursland.dkPort Augusta er porten til outback’en, så før I fortsætter til Flinders Range, bør I besøge Wadlata Outback Center for at få gode råd om at rejse i dette øde område af South Australia og Northern Territory. I centret finder I bl.a. den utrolige “Tidstunnel”, som giver et godt indblik i mangfoldigheden og historien i Flinders Ranges og outback’en.  Arid Lands Botanic Gardens er en botanisk have på 500 hektar og en oplevelse af lyde og dufte fra Australiens tørre indre. Fra morgenstunden er det en god ide at tage en tur omkring Spencer-bugten, hvor der er et rigt, marint dyreliv og ofte delfiner. Derefter kan I tage en tur på kamelryg eller nyde en sen frokost på Austral Hotel. Om eftermiddagen går turen via Hawker til Wilpena Pound i Flinders Ranges-nationalparken.

Vi anbefaler at overnatte i Hawker på BIG4 Park og fortsætte til Flinders næste morgen.

autocamper i outbacken - www.rejsecenterdjursland.dkWilpena Pound er et kæmpemæssigt, naturligt amfiteater. Stedet har en betagende natur og er rig på aboriginal og europæisk historie. Frem for alt er det et rigtig godt sted at slappe af! Brug en dag til at udforske området ad vandrestierne eller på en guidet 4WD-tur til toppen af Rawnsley Bluff, hvor der serveres canapéer og champagne. Gode vandrere kan tage den udfordrende tur op til fods.

Fra St. Marys Peak (næsten 1.200 m høj) er der en fantastisk udsigt over området. Kig efter dyrelivet i parken, bl.a. emuer og kænguruer. Hvis der er kommet godt med nedbør i Flinders over vinteren, kan blomsterfloret i den vilde flora i foråret være helt fantastisk. Hvis man vil se stedet i al sin pragt og storhed, gøres det bedst i fly. Der er flyvninger formiddag og eftermiddag.

Mellem april og oktober kan man flyve i ballon over Rawnsley Bluff og Wilpena Pound.

Kontrollér altid vejforholdene, inden I kører længere mod nord.

Kænguruer - www.rejsecenterdjursland.dkKør til Blinman og videre til Parachilna. Ruinerne af den gamle Blinman-mine ligger i en fantastisk kulisse i det kuperede landskab ved South Australias højestliggende by. Blinman Pools er to søer, der fyldes af regnvand om foråret. Stedet har siden 1880’erne været et populært udflugtsmål. Den 12 km lange tur tilbage starter fra Angorichina Tourist Village General Store. Tag til Parachilna og få frokost på det berømte Prairie Hotel. Her kan man sidde på verandaen og se Australiens længste kultog køre forbi på vej fra Leigh Creek til Port Augusta.

Fortsæt via Angorichinia-kløften eller vend om og kør mod syd til Brachina-kløften.

Kør fra Parachilna til Willam Creek via Marree, der er udgangspunktet for Birdville- og Oonadatta-ruterne. Kør til William Creek langs Oodnadatta-ruten, der engang var Ghan-jernbanen til Alice Springs. Fortsæt til William Creek, hvor man praler af at have  verdens mest ensomt beliggende pub. Tilbring natten her, før rejsen går videre til Coober Pedy.

Book evt. en flyvetur over Lake Eyre fra William Creek. De seneste år har der været et helt fantastisk fugleliv ved søen pga store nedbørsmængder og deraf store vandmængder i de vandløb, der løber til søen.

Coober Pedy Australien - www.rejsecenterdjursland.dkFortsæt til Coober Pedy, Australiens unikke “underjordiske by”. I 1915 opdagede man opal her, og i dag producerer Coober Pedy 95 procent af Australiens opal. Der er underjordiske kirker, miner og huse, og de lokale bor på denne måde på grund af den meget høje varme det meste af året. Nord for byen er der mulighed for at spille golf, men greenen er sort og der er ikke et græsstrå at se. Der er guidede ture og udflugter, hvor I kan få mere at vide om dette unikke miljø og indbyggernes specielle livsstil. Lokalbefolkningen fortæller altid de bedste historier!

Kør ca. 30 min mod nord over de farverige Painted Hills til Breakaways-reservatet. Det fantastiske landskab er dannet over millioner af år og er det perfekte sted at se en solnedgang over ørkenen.

At bo i et underjordisk rum er en ret speciel oplevelse, og hvis det ikke er noget for jer, kan det anbefales at overnatte på BIG4 Coober Pedy Oasis Tourist Park.

Uluru Australien - www.rejsecenterdjursland.dkKør ad Stuart Highway til Alice Springs. Ca. 150 km nord for Coober Pedy ligger Cadney Roadhouse med gode faciliteter og forskellige services for besøgende. Tag evt. en omvej herfra mod øst til de fantastiske Copper Hills og Arckaring Hills, der også kaldes Painted Desert. Kør tilbage til Stuart Highway og gennem Marla, hvorefter turen går ind i Northern Territory og Alice Springs i hjertet af det røde Australien.

Uluru står med sine 348 m centralt i den australske outback. Besøg den massive monolit ved solopgang eller solnedgang og se den gløde i det skiftende sollys. Udforsk den i helikopter, på kamelryg eller fra twinsædet på en Harley Davidson. Gå ad vandrestien langs stenen eller tag på en tur med en guide fra Anangu-folket. Stop ved Uluru-Kata Tjuta nationalparkens kulturcenter og køb aboriginal kunst, se på kunsthåndværk eller deltag i et bush tucker-arrangement.

Der er masser af overnatningsmuligheder i Ayers Rock Resort

Kings Canyon Australien - www.rejsecenterdjursland.dkKata Tjuta betyder “mange hoveder” og er hellig for Anangu-folkene. Tag med på en kulturel tur og lær mere om dette magiske sted. Den højeste af de 32 monumentale, vejrbidte kupler er 546 m. Lige som Uluru er Kata Tjuta mest spektakulær ved solopgang og solnedgang. For at forstå hvor gammel og imponerende Kata Tjuta er, anbefales en vandretur i området. Gå gennem Vindenes dal og oplev det storslåede skue ud over ørkenen. Walpa Gorge-stien er en lidt blidere tur blandt de enorme kupler, der også en frodig oase for planter og dyrelivet i ørkenen.

Kør 300 km tilbage langs Lasseter Highway til den majestætiske Kings Canyon i Watarrka-nationalparken. Nyd synet af de 300 med høje sandstensvægge, vandrestierne, de palmefyldte sprækker og den fantastiske udsigt over ørkenen.

Der er mange gode overnatningsmuligheder uden for parken.

Alice Springs - www.rejsecenterdjursland.dkStå op før daggry og følg den 6 km lange sti langs Kings Canyon. I mens solen står op vil I opleve den mest fantastiske udsigt over “The Lost Citys” forvitrede kupler og den frodige dal nedenfor, der også kaldes “Edens Have”.

I dag går turen til den næstestørste by i Northern Territory: Alice Springs. Kør ad Lasseter Highway, forbi Curtin Springs Station og Roadhouse med udsigt til det fladtoppede Conner-bjerg, før I fortsætter mod nord ad Stuart Highway.

Hold pause og se det usædvanlige landskab ved Henbury Meteorites Conservation Reserve. De 12 kratere blev dannet af en meteor, der ramte jorden for 4700 år siden. Slå lejr her eller fortsæt til Rainbow Valley for at nyde synet, når det sene eftermiddagslys rammer de regnbuelignende bånd i sandstensklipperne. Herfra er der 75 km til Alice Springs. Vi anbefaler overnatning på BIG4 MacDonnel Range Holiday Park

Alice Springs er den mest berømte outback-by i Australien og centrum for en stor del af den aboriginske kunst. Oplev Alice’s seværdigheder, besøg den botaniske have og oplev fascinerende, lokal historie på Alice Springs Telegraph Station, Royal Flying Doctor Base, Air School og Anzac Hill. MacDonnel-bjergkæden strækker sig over flere hundrede kilometer på begge sider af Alice Springs, og Arrenrnte-folket tror, at det oprindeligt har været kæmpelarver (Yeperenye), før det blev til den bjergkæde, vi ser i dag.

West MacDonnell ligger en kort køretur fra Alice Springs, og her er bjergkæden fuld af dybe kløfter. Gå en tur langs stien til Simpson Gap og se det permanente vandhul. Stå mellem kløftens stejle vægge og tag flotte snapshots af de brændte okkerfarver, der reflekteres i middagssolen. Tag en svømmetur ved Ellery Creek Big Hole, Ormiston Gorge, Glen Helen Gorge eller Redbank Gorge

Autocamper Australien Outback - www.rejsecenterdjursland.dkPå vej mod nord ændrer landskabet sig fra ørken til store sletter. Wycliffe Well er kendt som Australiens UFO-hovedstad.

Devils Marbles er et helligt sted for Warumungu-folket, der kalder dem Karlu Karlu. De store granitsten ligger spredt i en bred, lavvandet dal og er under konstant forandring.

Tennant Creek er den største by i regionen. Australiens sidste guldgravereventyr fandt sted her i 1930’erne, og mange tror, at der stadig kan findes guld her. Byens gyldne historie kan ses flere steder, bl.a. i Battery Hill Mining-centret.

Lige nord for byen er The Pebbles (Kunjarra) – granitsten, der er hellige for Warumungu-folket og et godt sted at se solnedgangen fra.

Det anbefales at overnatte på det nærliggende Wycliffe Well Holiday Park.

Autocamper Australien Outback - www.rejsecenterdjursland.dkOplev de lokale, aboriginale kulturer i Tennant Creek, inden turen går videre. Besøg Nyinkka Nyunyu Aboriginal Kunst- og Kulturcenter, og se lokal kunst og historie. På Julalikari Arts er der arbejdende, kvindelige aboriginerkunstnere. Aboriginsk musik på engelsk og traditionelle sprog kan både opleves og købes i Winanjjikari Music Center.

Daly Water Historic Pub er et populært sted at overnatte. Her er alt fra backpacker-indkvartering til hotelværelser og det er også muligt at slå telt op. Pubben tilbyder også det berømte Beef and Barra-måltid og både pubben og området omkring den er fyldt med minder fra en farverig historie og de mennesker, der har haft sin gang her.

Gør ophold i Larrimah, en historisk udpost, der blev oprettet i 1940 for  at servicere det nærliggende Gorrie Airfield under krigen. Det var jernbanehovedet på North Australia Railway, og en lejr, der blev brugt af den australske hær. Tropperne rejste fra Adelaide til Larrimah og tog toget til Darwin. I dag kan man gå gennem Military Transport Museum og se billeder og tekster, der dokumenterer 2. verdenskrig.

Den lille by Mataranka er kendt for sin termiske sø. Selve byen har kun ca. 250 indbyggere, men der er flere indkvarteringsmuligheder og campingpladser samt et supermarked. Stedet blev med historien om ‘We of the Never Never’ – Jeannie Gunns bog fra 1908 om den nærliggende Elsey Station.

Snup en svømmetur i Matarankas termiske sø. Søen tilstrømmes af vand fra Daly og Georgina-bassinerne om foråret, den har sandbund og er omgivet af en vidunderlig palmeskov. Sidst, men ikke mindst, har vandet en konstant temperatur på 34 grader.

Autocamper Australien Outback - www.rejsecenterdjursland.dkDagens eventyr starter med en kort køretur til Cutta Cutta Caves-nationalparken 30 km syd for Katherine. Kalkstenshulerne blev formet for millioner af år siden og vokser stadig. De er levested for en lang række dyr, bl.a. sjældne flagermus. Katherine er den tredjestørste by i Northern Territory og en god base, mens man udforsker det spændende landskab omkring byen.

Den store Nitmiluk-nationalpark (Katherine-kløften) kan nås fra Katherine ad to veje. Nitmiluk-kløfterne er et system af 13 sandstenskløfter ved Katherine-floden. En overflyvning i helikopter er en fantastiske oplevelse, men landskabet kan også ses fra vandsiden i kano eller fra en af de guidede krydstogter på floden.

Næste stop er Pine Creek, der var et vigtigt trafikknudepunkt under 1870’ernes guldgravereventyr og igen under 2. verdenskrig. Det er også her, man skal afgøre, om man vil tage en omvej langs Natures Way Tourist Drive til Kakadu-nationalparken og Arnhem Land. Kør fra Stuart Highway mod Batchelor, en lille by, der er indgangen til Litchfield-nationalparken. Nationalparken ligger tæt ved Darwin og er et populært udflugtsmål for folk fra byen, der kommer her for at bade i  Florence Falls, Buley Rockhole og Wangi Falls

Der er mange gode steder rundt om i parken for at slå telt op – både steder, der er helt tilgængelige og  velmærkede, og dem, der kun kan nås med 4WD. Det er også muligt at overnatte i  BIG4 Holiday Park i Hayes Creek og Batchelor Resort Caravillage.

Autocamper Australien Outback - www.rejsecenterdjursland.dkStop op ved den historiske Berry Springs-naturpark på vejen mod Darwin. Under krigen var det et rekreativt område til de væbnede styrker, og i dag er det et populært sted at grille og bade i ferskvandsbassinerne.

I dag får I det første glimt i Timorhavet og Darwin, der er Australiens nordligste hovedstad. Det er en moderne, multikulturel storby med markeder, festivaler, asiatisk inspireret køkken og en udendørs livsstil.

Jeres autocamperferie i Australien er desværre ved at have nået sin afslutning, og camperen afleveres på udlejningskontoret efter aftale

FAKTA OM DESTINATIONEN

  • Befolkning i Australien: 24,6 mio.

  • Sprog:   Engelsk

  • Valuta:  Australske dollars

  • Tidsforskel: + 10 timer ift dansk normaltid

  • Bedste rejsetidspunkt: Oktober til marts

BESTIL DIT REJSETILBUD