I 2014 blev det blå EU-sygesikringskort indført som en tilføjelse til det gode, gamle, gule sygesikringskort, som vi har kendt i mange år.

Dermed mistede det gule sygesikringskort også lidt af sin multifunktionsværdi. Fra 2014 gælder det gule sygesikringskort kun i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Det blå sygesikringsbevis gælder derimod i EU-landene samt i Norge, Schweiz og Luxemburg.Blå sygesikringsbevis på rejser i EØS

Er alt så godt?

Det korte svar er ja. Men ikke ubetinget.

Det blå sygesikringsbevis giver dig ret samme sygesikring som sygeforsikrede borgere i det pågældende land har ret til. Hvis du bliver syg eller kommer til skade, kan du få behandling på et offentligt sygehus, men du kan komme ud for at skulle betale helt eller delvist for din behandling afhængigt af reglerne i landet.

Du skal desuden være sikker på, at lægen, hospitalet eller klinikken er tilknyttet den offentlige sygesikring. Behandling på privathospitaler og privatpraktiserende klinikker dækkes ikke.

Tjek, inden du rejser ud!

Tjek, hvornår dit blå sygesikringsbevis udløber. Det kan tage 2-3 uger at få et nyt. Kortet er gratis og bestilles på Borger.dk

På EU’s officielle hjemmeside kan du finde oplysninger om det EØS-land, du skal besøge:
https://europa.eu/youreurope/citizens/health/unplanned-healthcare/temporary-stays/index_da.htm

Husk, at det som hovedregel altid er en god ide også at være dækket af en privat rejseforsikring!

Se mere om privat rejseforsikring her