Loading...
Middle Country2018-11-22T12:46:51+00:00

Projekbeskrivelse

Middle Country

Oplev 7 dages rejse ved fantastiske og smukke strande. Fra Nelson Lakes og Golden Bay i toppen af Sydøen til Ly Island Bay og den kosmopolitiske kulturhovedstad Wellington i bunden af ​​Nordøen. Her er smukke strande alle vegne, og I kommer til at befinde jer lige midt i det hele. Afhent camperen i Auckland og kør til Wellington, hvor denne rejse starter.

  • Pris: fra ca. 8.000/uge for 2 voksne, 2 børn. Prisen afhænger af campertype og sæson.

  • Varighed: 7 dage

  • Rute: Wellington til Wellington, i alt 765 km

Program

Dag 1: Wellington til Nelson Lakes nationalparken, 230 km – ca. 5,5 times kørsel

Fra morgenstunden køres der mod Picton Ferry og Nelson Lakes nationalparken. Over middag ankomst ved St Arnaud Nelson Lakes, og der tid til en vandretur i den smukke nationalpark.
Overnatning i St. Arnaud.

Dag 2: Nelson Lakes til Abel Tasman nationalparken, 120 km – ca. 5,5 times kørsel

Afgang mod Abel Tasman-nationalparken fra morgenstunden. Midt på dagen er der mulighed for at sejle kajak med Kahu Kayaks eller en naturskøn tur med Abel Tasman Sailing Adventures. Det er nemt at bruge flere dage på at udforske denne region, så gør det endelig, hvis I har tid og lyst.
Overnatning i Abel Tasman nationalparken.

Dag 3: Abel Tasman nationalparken til Golden Bay,  25 km, ca. 35 minutters kørsel

Dagen i dag er til udforskning af den vidunderlige Golden Bay og måske til lidt selvforkælelse med kunst og kunstværk fra området. Nyd livet og slap af på strandene.
Overnatning i Golden Bay

Dag 4: Golden Bay til Farewell Split, 50 km, ca. 50 minutters kørsel

Denne dag tilbringes i Farewell Spit, der er den yderste tange mod vest. Farewell Spit-naturreservatet er et fuglereservat og vådområde af international betydning, og er nyder strengere beskyttelse end en nationalpark. Farewell Spit er omkring 35 km lang og offentlig adgang er begrænset til de første 4 km. Køretøjsadgang er kun tilladt for registrerede tur-arrangører, fx Farewell Spit Tours.
Overnatning i Collingwood

Dag 5: Collingwood til Wellington, 340 km, ca. 8 timers kørsel

Tidlig afgang fra Golden Bay mod Picton, hvor I skal nå eftermiddagsfærgen til Wellington.
Overnatning i Wellington

Dag 6: Wellington

Der er masser at se på i Wellington. Et must i denne by er at besøge Museum of New Zealand Te Papa Tongarewa, der fortæller New Zealands historie på en nyskabende og anderledes måde. Frokosten kan nydes på en af de mange cafeer og herefter kan I køre til Porirua og besøge Pataka museet. Nyd aftensmaden på en af byens trendy restauranter og tag en drink i en af barerne langs Coutenay Place.

Overnatning i Wellington.

Dag 7: Wellington

Hop på en af turene i Middle Earth. Wellington var den største lokation i forbindelse med optagelserne af Ringenes Herre-trilogien mellem oktober 1999 og december 2000. Middle Earth skal opleves i al sin mangfoldighed i Wellington. Frokosten kan indtages i Chocolate Fish Cafe eller Eva Dixons, der begge ligger nær Weta Studios og besøges af skuespillere og medarbejdere derfra.

Middagen kan indtages på Green Parrot, der var en af Viggo Mortensens (Aragorn) yndlingsrestauranter, og hvor han også lancerede en af sine bøger.

Autocamperferie i New Zealand med rejsecenterdjursland.dk
  • Befolkning: 4,8 mio.

  • Sprog:   Engelsk, Maori

  • Valuta:  Newzealandske dollar

  • Tidsforskel: + 12 timer ift dansk normaltid

  • Temperatur og klima:
    Varmeste måneder: Oktober – marts, dagtemperatur 15-20 grader (Wellington)
    Koldeste måneder: April til september, dagtemperatur 11-15 grader (Wellington)